Fordele og funktioner ved solenergi

Fordele ved solenergi

(1) Universal: solen skinner på jorden, der er ingen geografisk begrænsning, om det er land eller hav, om det er bjerge eller øer, det er overalt, det kan udvikles og bruges direkte, det er nemt at indsamle, og det behøver ikke minedrift og transport.

(2) Harmløs: Udvikling og brug af solenergi vil ikke forurene miljøet, det er en af ​​de reneste energikilder, i den stadig mere alvorlige miljøforurening i dag, er dette ekstremt værdifuldt.

(3) Kæmpe: Den solstråling, der når jordens overflade hvert år, svarer til omkring 130 billioner tons kul, som er den største energikilde, der kan udvikles i verden i dag.

(4) Langt: i henhold til hastigheden af ​​kerneenergi genereret af solen er lagringen af ​​brint nok til at opretholde titusinder af år, og jordens liv er omkring milliarder af år, i denne forstand kan det være sagde, at solens energi er uudtømmelig.

Solenergiaktion:

(1) Lys- og varmeudnyttelse

Dens grundlæggende princip er at indsamle solstrålingsenergi og omdanne den til varmeenergi gennem interaktion med stof. På nuværende tidspunkt er de mest anvendte solenergiopsamlingsenheder, hovedsagelig fladpladeopsamler, vakuumrørsamler, keramisk solfanger og fokusopsamler (trug, fad og tårn) og andre 4 slags. Normalt i henhold til de forskellige temperaturer og anvendelser, der kan opnås, er solvarmeudnyttelsen opdelt i lavtemperaturudnyttelse (<200℃), medium temperature utilization (200 ~ 800℃) and high temperature utilization (>800 grader). Brugen af ​​lav temperatur omfatter hovedsageligt solvarmevandvarmere, soltørrere, solcelleanlæg, solvarme (solhus), soldrivhus, solar klimaanlæg kølesystem osv., brugen af ​​medium temperatur omfatter hovedsageligt solovne, solvarmeenergikoncentrering varmeopsamlingsanordninger osv., og brugen af ​​højtemperatur omfatter hovedsageligt højtemperatursolovne.

(2) Elproduktionsudnyttelse

Den store brug af solenergi i fremtiden er at generere elektricitet. Der er mange måder at bruge solenergi til at generere elektricitet. Der er to hovedtyper, der er blevet brugt.

1. Konvertering af lys-varme-elektricitet. Det bruger den varme, der genereres af solstråling, til at generere elektricitet. Generelt bruges solfangere til at omdanne den absorberede varmeenergi til damp af arbejdsmediet, og derefter driver dampen gasturbinen til at drive generatoren til at generere elektricitet. Førstnævnte proces er let-varme-konvertering, og sidstnævnte proces er varme-elektricitet-konvertering. Denne måde er enkel og nem, lav pris og stort afkast, velegnet til storstilet forfremmelse i Kina.

 

2, lys-elektrisk konvertering. Dens grundlæggende princip er at bruge den fotovoltaiske effekt til at konvertere solstråling direkte til elektrisk energi, og dens grundlæggende enhed er en solcelle. Desværre er denne metode til elproduktionseffektivitet kun 10%, dens omkostninger er større end levetiden, der er ingen økonomisk værdi. I processen med at fremstille solceller produceres der ofte sekundær forurening.

Solceller

Materialekrav: modstand mod ultraviolet stråling, transmittans falder ikke. Komponenterne lavet af hærdet glas kan modstå stødet fra en iskugle på 25 mm i diameter med en hastighed på 23 m/s.

Anvendelser: Solenergiproduktion er meget udbredt i solcellegadebelysning, solcelleinsektdræbende lys, solcellebærbare systemer, solcellemobilstrøm, solenergiapplikationsprodukter, kommunikationskraft, solcellelamper, solenergibygninger og andre områder.

Solenergi vil sandsynligvis blive den vigtigste kilde til elektricitet i 2050, hjulpet af et kollaps i omkostningerne til at generere udstyr. IEA rapporterer, at solcelleanlæg (PV) vil bidrage med op til 16 % af verdens elektricitet i 2050, og solvarmeenergi (STE) fra solfarme vil yde 11 %.

(3) Fotokemisk udnyttelse

Dette er en fotokemisk konverteringsmetode, der bruger solstråling til direkte at nedbryde vand for at producere brint. Det omfatter fotosyntese, fotokemi, fotosensitivitetskemi og fotonedbrydningsreaktion.

Fotokemisk omdannelse er den proces, hvorved absorptionen af ​​lysstråling fører til en kemisk reaktion og omdannes til kemisk energi. Dens grundlæggende former er fotosyntese i planter og fotokemiske reaktioner, der bruger kemiske ændringer til at lagre solenergi.

Planter er afhængige af klorofyl til at omdanne lysenergi til kemisk energi for at opnå deres egen vækst og reproduktion, hvis mysteriet med fotokemisk omdannelse kan afsløres, kan kunstig klorofyl realiseres til at generere elektricitet. Solfotokemisk omdannelse bliver aktivt udforsket og studeret.

Processen med at omdanne solenergi til biomasse opnås gennem planters fotosyntese. Kæmpe tang.

(4) Brændstofudnyttelse

Siden juni 2011 har EU været engageret i udvikling og produktion af "solenergi"-brændstof ved at bruge højtemperaturenergi fra solens stråler og ved at bruge vand og kuldioxid som råmaterialer. Indtil videre har forsknings- og udviklingsteamet med succes opnået verdens første proces til fremstilling af vedvarende brændstof i laboratorieskala, og dets produkter overholder fuldt ud EU's standarder for fly- og bilbrændstof, uden nogen justering af fly- og bilmotorer.

Den udviklede og designet "solar" fyringsolieprototype er hovedsageligt sammensat af to tekniske dele: Den første del bruger den højtemperaturenergi, der genereres af de koncentrerede solstråler, suppleret med metaloxidmaterialetilsætningen med ETH Zürichs uafhængige intellektuelle ejendomsrettigheder, at omdanne vand og kuldioxid til Syngas i den selvdesignede og udviklede solvarmereaktor, hvis hovedkomponenter er brint og kulilte; Den anden del, der er baseret på Fischer-Tropsch Principe, omdanner højtemperatursyntesegas af spildvarmen til et "solar" brændselsolieprodukt, der kan anvendes kommercielt på markedet.